Rodbehandling

Når nerven har betændelse

Hvis der er betændelse i tandens nerve, skal du have en rodbehandling.
Betændelse kan komme af forskellige grunde:

• Et meget dybt hul, hvor bakterierne når helt ind til tandens nerve.
• Revner i tanden, for eksempel fra en gammel sølvplombe.
• Et kraftigt slag eller kraftig varme på tanden.

Er der meget betændelse, skal du måske have en penicillin i nogle dage, før vi kan komme til at behandle tanden. Der kan dog også være andre årsager, der kræver en rodbehandling.

Rodbehandling sker som normalt ved, at vi borer hul ned gennem din tand. Så fjerner vi det syge væv omkring nerven og fylder hullet op igen med plast. Det er vigtigt, at fyldningen er helt tæt, så der ikke kan komme nye bakterier ind. Derfor kontrollerer vi det bagefter på et røntgenbillede.

Ofte får man lette smerter de første dage efter en rodbehandling. Normalt kan de dog klares med almindelige smertestillende piller, du kan få i håndkøb.
En rodbehandlet tand kan med tiden få en grå eller blålig farve.

Vi kan tilbyde intern blegning efter endt rodbehandling.

 - Site by lasbas--; - valid xhtml- valid css-